Decentralized Finance, mere kendt som DeFi, er begyndt at tiltrække stor interesse med en bølge af nye protokoller der rammer kryptomarkedet.
Decentralized Finance
Medens Satoshi Nakamoto skabte Bitcoin som et alternativ til fiat valuta, er DeFi i gang med at tage det hele et stort skridt videre.
Som navnet antyder, så bidrager DeFi med ægte decentraliserede, brugerdrevne finansielle platforme, med forskellige services fra platform til platform.
DeFi er designet til at være uden betingelser, og uden noget opsyn med at tingene går "ordentligt" for sig, stik modsat CeFi, hvor der er hånd i hanke med hvad der sker, og kontrol over de finansielle platforme.
Alt imens de ledende på markedet arbejder på at udvikle og levere alternativer til den eksisterende bankverden, er der kommet flere og flere muligheder for folk der har kryptovaluta, til at skabe en indkomst. Og når man tager i betragtning at der ikke er noget der hedder KYC og AML i DeFi, sigter det ikke kun efter bankkunder, men også alle dem der ikke har adgang til en bankkonto, hvilket anslås at udgøre 1,7 Millard mennesker.
Ganske som med traditionelle finansielle produkter, har investorer mulighed for at skabe både aktiv of passiv indkomst.
Aktiv indkomstgenerering inkluderer handel med diverse assets på DEX platforme, (Decentrale børser), ganske som de er vant til at handle krypto på de regulerede børser.
Passiv indkomst er lige modsat, nemlig hvor man kan opnå en passiv indkomst fra krypto man holder, og ikke handler med aktivt.
Passiv Indkomst
Mens DeFi stadig er i sin spæde ungdom, er der et antal af forskellige måder, man som kryptoholder kan skabe en passiv indkomst.
Indkomst genererende DeFi produkter inkluderer blandt andet:
- Yield farming
- Liquidity mining
- Staking
- Decentralized Exchanges (“DEX”)
Modsat de fleste investeringer i CeFi aktiver, kræver det ikke den store investering at komme i gang med DeFi investeringer, og derved starte sin passive indkomst.
Holder man stablecoins, er DeFi et godt sted at sætte sin krypto, da der kan opnås gode renter, modsat de renter, eller mangel på samme, som vi ser i bankerne.
Yield Farming
Yield farming er generering af udbytte fra sine krypto assets.
Det kan sammenlignes med at sætte sine penge på en opsparingskonto i banken. Men ikke nok med at brugerne kan opnå indkomst ved krypto de allerede har, så kan Yield farmers også låne tokens og bruge disse til at opnå en større indkomst. Dette kan være profitabelt hvis den rente man betaler for at låne, er lavere end det udbytte man kan opnå ved farming.
Eksempel:
En Yield Farmer deponerer 1.000 USDT i en DeFi protokol, og giver derved likviditet til platformen.
Protokollen giver farmeren en belønning i form af USDT eller en bestemt token.
Farmeren tager nu den belønning han har fået, og deponerer i en DeFi liquidity mining pool, og opnår derved et udbytte på de indsatte tokens.
Da man ofte låser sine midler i en kortere eller længere periode, skal man være opmærksom på at det kan ende med at man taber på sin investering.
Dette sker typisk ved at kursen falder i den periode hvor ens tokens er låst, og man kan derfor ende med at udbyttet ikke står mål med kursnedgangen.
Liquidity Mining
Step 2 som Yield Farmere ofte tager, er liquidity mining.
Ved liqidity mining tilfører brugeren likviditet til en bestemt token, og får derved et afkast i form af tokens fra poolen.
Brugeren deponerer tokens ind i en liquidity pool, som oftest bliver tilbudt af en automated market maker. (AMM)
Det er værd at notere at liquidity pools plejer at tilbyde et større udbytte, end man kan opnå på det normale marked, til gengæld er risikoen også større.
Automated Market Makers
Automated market makers, også kendt som AMMs, tilbyder liquidity pools til udvidelse af yield farming.
Essenser er at brugerne handler med en Smart Contract, og ikke med andre brugere, og AMMs benytter sig af en algoritme, der får det hele til at gå op i en højere enhed.
Risiko
Ganske som med al anden investering, er field farming ikke risikofri.
Risiko i forbindelse med investering på denne måde, kan komme flere steder fra:
- Smart Contracts: Udviklere kan ikke ændre smart kontrakten, når først den er blevet lavet om til en protokol. Dette betyder at eventuelle bugs der måtte være, ikke kan rettes, og i værste tilfælde resultere i at folk mister deres assets.
- Exchange Rates: Da kryptomarkedet er meget volatilt, kan man ikke undgå at der kan være kraftige kursudslag, i både op- og nedadgående retning. Har man købt til en høj kurs, er man derved mere udsat for at prisen falder, med et tab til følge.
- Hackere: Hackere går ofte emålrettet efter AMMs.
Et eksempel på en fungerende smart contract er: Ethereum Gold
Vidste du at jeg har et nyhedsbrev? Nå da, ikke det... læs med her, og få 5 grunde til at du ikke skal abonnere på mit nyhedsbrev
