Bedste praksis når du benytter MetaMask

Hvad er MetaMask?

MetaMask er en web udvidelse, der håndterer og krypterer dine private nøgler i din webbrowser, og fungerer som en krypto wallet for Ethereum og ERC20 tokens. Det giver dig mulighed for at interagere med dApps (Decentraliserede Apps) direkte fra din browser.

Hvis du ikke allerede benytter dig af MetaMask, kan du følge guiden Getting Started With MetaMask på deres hjemmeside. Husk at lave en backup af din seed sætning. Det kan også kraftigt anbefales at connecte en hardware wallet, som f.eks. Ledger til MetaMask.




Hvad er en seed sætning?

Brugen af seed sætninger er standard i krypto wallets. Når du laver en ny wallet, vil du få en seed sætning der består af 12 ord. Du kan se dette som et password til din wallet backup. Du skal bruge din seed sætning til at genskabe din wallet, i tilfælde af at der sker noget med din enhed, så du ikke har adgang til den.

Beskyt din seed sætning. Gem aldrig din seed sætning på din computer, men skriv den ned på et stykke papir, og opbevar det et sted, som kun du kender til. Det er dit ansvar at opbevare den sikkert, for hvis du først har mistet den, er der ikke nogen mulighed for at genskabe din wallet, og alt hvad du har stående er tabt.

 

At være anonym er nøglen til sikkerhed

Ideelt set, ville vi alle bruge en separat computer eller telefon kun beregnet til kryptohandler, og ikke noget andet. Naturligvis er det ikke alle der kan gøre dette, så her er nogle af de bedste måder at begå sig på, når man handler krypto, uanset om det er på en separat enhed eller ej.

Ganske ligesom med almindelige pengetransaktioner på nettet, det være sig netbank, pengeoverførsler via Western Union m.m., er der en risiko for phishing angreb. Det er ikke en god ide at have en ukendt webside åben i en tab, samtidig med at du har din netbank åben i en anden.

Hvis du har mulighed for det, så benyt altid en VPN forbindelse, når du laver noget der er kryptorelateret. Dette forhindrer at de websider du besøger, kan se din rigtige IP adresse, og potentielt din fysiske lokation. Netop det at folk kan se din IP adresse og din lokation, er også årsag til at du ikke bør tale om størrelsen af dine handler, eller hvor stor din beholdning er, på sociale medier. Gå altid ud fra at der er personer der gerne vil have disse oplysninger, og vil bruge dem imod dig. Undgå at gøre dig selv til et mål for disse personer.

Mange personer har skiftet fra Google Chrome til Brave browseren, netop fordi de ikke ønsker at Google tracker deres aktiviteter online. Som en ekstra gevinst, er Brave også hurtigere og bruger mindre batteri end andre browsere.

 

Du kan også lave en "sandkasse" for din kryptoprofil. Dette gøres ved at lave en ekstra profil på din computer, og køre alle kryptorelaterede emner igennem denne, og samtidig ikke bruge profilen til andet end dette. På denne måde kan du også få en ren browser, hvor det kun er krypto udvidelser der er installeret.

Sandbox

 

At benytte MetaMask, og alligevel ikke

Når du farer rundt i DeFi universet, vil du undervejs give adgang til din MetaMask wallet til mange dApps. Dette er helt normalt, men du bør kun gøre dette websider du har har fuld tillid til.

Samtidig med at give adgang til din wallet, er en helt almindelig aktivitet, er det også en måde at øge sårbarheden på. Og derfor: Når du ikke benytter MetaMask, - så lås den. Det er en simpel procedure, men den vil øge sikkerheden markant. Tryk på den runde knap til hovedmenuen, og tryk på Log ud knappen.

Log ud fra MetaMask
Log ud fra MetaMask

 

Når du har givet et websted tilladelse til at tilgå din MetaMask wallet, bør du også med mellemrum tilbagekalde denne tilladelse. Dette gøres ved at gå i menuen via de 3 prikker, og klikke på Connected sites. Her kan du se alle de sider, som du har givet adgang til din wallet. Fjerne adgangen til allesammen, også dem du har tillid til, for de kan også blive hacket.

Årsagen til at du bør gøre dette, skyldes et andet fænomen som findes i MetaMask, nemlig unlimited approval. For at give en bedre brugeroplevelse, har mange DeFi apps sat det beløb du kan sende, til et ubegrænset beløb, så du kun behøver at gøre det en gang. Det kan godt være du stoler på dem, men hvad nu hvis de bliver hacket, eller du bliver udsat for et phishing angreb?

Du kan tjekke din limit på Token Allowance Checker eller UnRekt.

En anden måde at håndtere MetaMask på, er at lave seperate wallets for de forskellige coins og tokens du holder, på denne måde vil et eventuelt læk, kun gå ud over den ene coin eller token. Husk også at lade være med at have mere stående i din MetaMask, end du løbende bruger.

Pin It

Ansvarsfraskrivelse

Alt indhold du måtte finde på denne hjemmeside, er alene beregnet til almindelig oplysning, og kan aldrig stå alene som grundlag for en eller flere investeringsbeslutninger. Jeg opfordrer ikke til at du køber, sælger eller investerer i kryptovaluta, men opfordrer derimod til at du bruger din sunde fornuft.
Det tilrådes at søge alternative informationer og oplysning samt evt. kvalificeret rådgivning hos en finansiel rådgiver, før du beslutter dig for at investere.
The Big & The Small Things kan ikke drages til ansvar for eventuelle tab der måtte opstå, som følge af at benytte de informationer der er tilgængelige på websiden.